20 Jul, 2023
Musicon er en ny kreativ bydel i Roskilde som bl.a. rummer virksomheder, et danseteater, kunstnerværksteder, skatehal, ungdomsboliger og øvelokaler. Rabalderparken, som er et teknisk regnvandsbassin, er også en del af Musicon. Når det ikke regner, er Rabalderparken en skatepark og et rekreativt område, hvor man bare kan gå en tur eller benytte de trampoliner, fitness redskaber eller hængekøjer, som er til rådighed. Endelig er der også siddegrupper og grillpladser man kan benytte. Alle disse aktivitetsmuligheder trækker mange folk til og det kræver adgang til ordentlige toiletforhold. BS Arkitekter har designet en unik og meget flot toiletbygning, der passer godt ind i det øvrige anlæg i Rabalderparken. Toilettet er også et godt eksempel på, hvor særpræget og spændende en toiletbygning kan blive, med udgangspunkt i ZENZO TOILETS velfungerende og robuste standardmodeller.